Yìntáng af Nicholas Garner

Alle akupunktører kender fornemmelse af at benytte punkter vi er helt trygge ved. Punkter vi kan vende tilbage til som et sikkert ståsted. Vi kan lade fingrene danse henover huden til vi kommer til den velkendte fornemmelse af vævet omkring punktet og hurtigt lokalisere det. Eller måske behøver vi ikke engang palpere for at finde det, men har en indre radar eller usynlig magnet der styrer nålen sikkert ned mod punktet, igennem huden og ned i den dybde vi søger for den ønskede effekt.

 "Jeg har en hel del af den slags punkter som bare ’taler’ til mig, og Yìntáng er et af de helt store og elskede punkter. Det føles som en gammel ven jeg kender så godt, og som samtidig kan blive ved med at overraske mig, og give mig nye aha-oplevelser, fordi punktet kan bevæge og transformere på så mange niveauer".

Vi kender alle Yìntáng / M-HN-3 (印堂). Vi har lært det på uddannelsen, og stukket det mange gange, men hvad er det ved Yìntáng, der er så specielt?

Min personlige rejse med Yìntáng

"Min største åbenbaring omkring brugen af Yìntáng fik jeg i Saigon, Vietnam i 2012, hvor jeg havde en gruppe studerende med ude at praktisere under ledelse af Dr. Truon Thin".

Dr. Thin var unik i sin tilgang til kinesisk medicin, og udover akupunktur og filosofi var han poet, musiker og billedkunster. Hans tilgang til at nåle et akupunkturpunkt, er at selve kontakten til punktet med nålen, er som at plante et lotusfrø, nære frøet og lade det vokse til den smukkeste lotusblomst. Hans beskrivelse af Yìntáng var dets evne til at lade os skue indad. Skue indad uden følelser, vaner, ambitioner og intellekt til at sløre billedet. Som en meditation hvor du løfter dit indre syn udover førnævnte forstyrrelser, og lader dig se uendeligt i alle retninger. Som Ming i YangMing hvor solens lys rammer månen, og lader os træde ud af det dybeste mørke og se helt klart.

Min erfaring har så siden lært mig, at andre akupunkturpunkter også kan have nogle af disse virkninger, og de kan tilmed nogle gange være for voldsomme for klienterne at håndtere. Som f.eks. flere ’Windows of heaven’ punkter hvor en stærk de qi (nålereaktion) kan give så kraftigt et indre lys, at det kan blænde, så man vender sig væk fra lyset i stedet for at gå imod det.

Yìntáng beroliger Shen, og fjerner al den unødvendige støj. Det giver den indre ro, som er nødvendig for at lade op. Indre ro giver tryghed, og Yìntáng virker dermed også på angst problematikker i alle deres afskygninger.

Yìntáng i forskning

Yìntáng bruges som supplement tll NADA, og er flittigt brugt i forskning, hvor det ofte kombineres med Shénmén (H-7) og Nèiguān (P-6) til blandt andet søvnløshed og stressrelaterede lidelser. I forbindelse med min egen Master of Science grad fra Northern College of York, bestod mit afsluttende forskningsprojekt i forskning af hvordan tegn på angst i ansigtet kan ændres i et akupunkturforløb. Jeg skabte en model for genkendelse af disse ansigtstegn, og afprøvede den på en række klienter.

Hver klient blev individuelt diagnosticeret og sammen med dàzhòng (N-4), var Yìntáng det punkt der oftest gik igen. Det er siger noget om virkningen, og min kærlighed til punktet. Resultaterne af afhandlingen bliver i øvrigt publiceret som forskningsartikel i 2021.

Ud over de psyko-emotionelle virkninger af Yìntáng, kan punktet ifølge Deadman & Al-Khafaji også dæmpe blodtryk, afhjælpe hovedpine, uddrive indre og ydre vind og lokalt styrke næsen når den er stoppet, løber, og ved stoppede bilhuler og næseblod.

Yìntáng i kosmetisk akupunktur

Yìntáng åbner glabella (området mellem øjenbrynene) og skaber bedre ’plads’ i området. Det betyder mindre lever qi stagnation, mere åbenhed og imødekommenhed. Det letter ansigtsmusklerne lokalt så udtrykket i ansigtet bliver blidere, og sammen med Qian zheng, M-7, M-8, Gb-8, åbner det hele ansigtet og skaber mere symmetri og et blidere og forynget udseende. Køb dine kosmetik nåle HER.

Det kan også kombineres med Ren-23 for mere harmoni i den øvre og nedre del af ansigtet, og er i det hele taget skøn at bruge, når man arbejder med kosmetisk akupunktur eller bare gerne vil berolige et anspændt ansigt. Vil du gerne lære mere om disse kombinationer og indre skønhed i det ydre, er du velkommen til at kontakte København & Aarhus Akupunkturskole for at høre mere om kurser i kosmetisk akupunktur.

Når du nåler Yìntáng

Min opfordring når du bruger Yìntáng er at have den yderste respekt for punktets virkning og betydning. Du kan åbne glabella området ved at stryge blidt med to fingre mellem øjenbrynene og ud over panden forbi Gb-14 og ud mod Gb-8. Gentag denne strygning nogle gange indtil du kan mærke at vævet er helt afslappet og linjerne mellem øjenbrynene er blevet blødere. Spred derefter huden med to fingre og hold den spredt, mens du blidt nåler Yìntáng med en tynd nål. Brug en nål på omkring 0,16 x 15 mm. og nål oppefra og ned mod næseryggen. Køb den omtalte nål HER.

Rigtig god fornøjelse med Yìntáng