Lever 14 af Nigel Ching

Jeg skrev den følgende artikel til en vinterudgave af det engelsk akupunkturforeningsblad. Temaet for vinterudgaven af bladet havde følgende stikord som tema: ”Slutninger - afslutning af en behandling, farvel til en patient, behandling ved livets afslutning – men også nye begyndelser – at flytte sin praksis, store forandringer i livet, en ny start i livet.”

Da jeg læst mailen fra redaktøren gik jeg straks over til boghylden på udkig efter punktnavne, der på en eller anden måde kunne relatere til vintersæsonen eller slutninger. Jeg nået at blade længe. Det var først da jeg havde været hele meridiansystemet igennem at mine øjne faldt på meridiancyklussens absolut sidste punkt Qimen eller som vi kender det, Lever 14.

Pludselig fandt jeg den inspiration som jeg havde ledte efter.

Der var noget der resonerede. Navnet Qimen eller på dansk, Qi-porten, henviser til punktets position som slutningen af qi’s cyklus gennem de 12 regulære meridianer. Netop fordi det er en cyklus, er det sidste punkt i cyklussen en port og ikke en stopklods. Dette er en cyklus iboende natur. Slutningen af en cyklus vil altid gå forud for begyndelsen af en ny cyklus. På samme måde, som vinteren markerer slutningen af året, vil vinteren netop derved være det som skaber optakten til starten på en ny livscyklus. Ligeledes er Lever 14 det sidste punkt i qi-cyklussen gennem de 12 meridianer, men det er lige præcis herfra at qi rejser videre og ind i Lungemeridianen for at starte en ny cyklus af qi igennem de 12 meridianer.

Lever 14 eller Gan mu?

Allerede her kan vi se en af situationer hvor man kan anvende Lever 14 i praksis. Nogle akupunktører bruger Lever 14 som et såkaldt ”exit” eller udgangspunkt”. Her vil punktet bruges til at behandle symptomer som opstår når der er blokeringer af qi, når qi skal bevæge sig fra Levermeridianen til Lungemeridianen. Typisk vil der være symptomer og tegn på Lever og Lunge ubalancer samtidigt.

Ellis, Wiseman og Boss nævner Gan Mu som et alternativt navn for Lever 14[i] . Gan Mu refererer til det faktum, at Lever 14 er Leverens front-mu punkt. Dette betyder, at Lever 14 både kan anvendes diagnostisk, hvor synlige eller palperebare ændringer i og omkring punktet, kan indikere at der er ubalancer i selve Leveren, eller det kan anvendes terapeutisk til behandling af ubalancer i Leveren. 

Se hvor udvalg af meridian plakater HER.

Sådan bruger jeg Lever 14 

Lever 14 er et punkt, som jeg bruger regelmæssigt i min praksis til at behandle problemer, forårsaget af Lever qi ubalancer. Jeg vil dog mene, at jeg i stort set kun bruger Lever 14 til behandling af shi eller overskydende tilstande. Jeg vil især bruger Lever 14 når en stagnation af Lever qi påvirker et af de andre organer som er i nærheden af punktet. Udover at bruge Lever 14 til at regulere Lever qi, når den forstyrrer Lungernes, Maven eller Hjertets funktionalitet, bruger jeg også Lever 14 til at regulere og cirkulere qi i brystkassen og den øvre del af bughulen. Udover at cirkulere og regulere qi, vil jeg også bruge Liver 14 til at dræne Lever Ild og Lever og Galdeblære Fugt-Varme. Netop fordi disse mønstre er shi mønstre, vil jeg oftest bruge en drænende eller spredende nåleteknik.

Når man bruger disse teknikker, er det dog ekstrem vigtig at være opmærksom på dybden og retningen af nålestikket for at undgå risikoen for at forårsage en punkteret lunge.

Når jeg vælger at bruge Lever 14 i min pointprotokol, vil det som regel være en konsekvens af en intellektuel analyse af den diagnostiske situation eller det vil være på grund af hvordan punktet mærkes ved palpering. Jeg vil dog ofte også vælge at bruge punktet, når jeg kan se at der er ændringer i hudens udseende i området i og omkring den nederste ribben. Huden i dette område kan være karakteriseret ved petechiae (indikerer at der er Varme i Leveren) eller lillafarvede nævi (indikerer Lever qi og xue stagnation). En yderligere afgørende faktor kan være palperebare spænding i området i og under den nederste ribben.

Mens Lever 14 ikke er et punkt, som jeg bruger så ofte som Lever 2 eller Lever 3 for eksempel, er det et punkt, der er uvurderligt og uerstatteligt i visse situationer, især dem der er beskrevet ovenfor.