Guide til valg af behandlerbriks

Står du og skal købe briks for første gang, eller skal du have udskiftet din nuværende? Uanset hvad der er årsag til at du skal have ny massagebriks, kiropraktorbriks eller akupunktørs er der et hav af muligheder. Jeg har af den grund lavet en guide til nogle ting du bør overveje inden du køber en ny briks.

 

Hvad er formålet?

Først og fremmest, skal du være sikker på hvad dit formål er med briksen – skal den bruges til kiropraktik, massage, akupunktur eller måske noget helt andet? Vi har erfaret, at mange af de folk der vælger at købe deres briks ved os, har flere formål med briksen. Det kan f.eks. være en akupunktør der kombinere sin behandling med massage, eller en kiropraktor der naturligvis også i nogle behandlinger der skal massere sin patient. Du skal selvfølgelig også overveje om det du ønsker er en stationær eller transportabel briks.

Du er vigtigst!

En stor fejl mange gør, i hvert fald som førstegangskøber af brikse er, at de prioriterer deres patienters komfort over deres egen. Det er en stor fejl! Selvfølgelig, skal man ikke tage fejl af, at en god behandling kræver et behageligt behandlingsleje, men faktum er at du med stor sandsynlighed skal bruge briksen mange timer om dagen, og din patient oftest kun ligger der i højest en time.

Du skal derfor tænke på:

Artiklen forsætter under billedet.

Hvor bred er den – og passer bredden til din høje?
Det er meget vigtigt for din ryg, skuldre og nakkemuskler at du har en briks der matcher din højde. Det er altid muligt at afvige ned ad i størrelsen, men vi fraråder kraftigt at købe en briks der er bredere end hvad der anbefales, simpelthen på grund af arbejdsmiljø. Husk på din briks er et af dine vigtigste værktøjer, og at du skal bruge den mange timer om dagen.

Hvilke funktioner ønsker du briksen har?
Brikse få i mange varianter. Der er brikse med elmotor, hvor du kan hæve og sænke briksen, og der er flere forskellige brikse hvor du kan ændre patientens liggeposition, fordi briksen er f.eks. 2-3-4 eller 5-delt.

Selvom det er vigtigt med en briks der er ergonomisk korrekt i forhold til dine proportioner, kan dine patienter også have forskellig fysisk størrelse. Vi oplever – heldigvis ikke ofte – at vores kunder køber en briks, der er smal fordi det passer bedst til behandlerens højde. Præcis som vi mennesker er forskellige, er behandlerens patienter det også og det kan derfor være en god overvejelse, om man ønsker aftagelige armlæn på sin briks, for at kunne tilbyde de lidt bredere patienter et behageligt behandlingsleje.

Derudover bør du på dine patienters vejene overveje om du ønsker justerbart hovedgærde, armlæn og lignende. Husk at du som behandler skal have det bedst mulige arbejdsmiljø, for at skåne din krop bedst muligt. Vi oplever at flere af vores kunder køber knæ- og nakkepude, så det er også et emne du som behandler bør overveje.

Synes du briksen er pæn?
Jeg ved det – det virker måske ekstremt banalt, men faktum er at en briks er stor og som regel dominere rummet hvori den står. Derfor bør du også overveje hvilken farve du ønsker din nye briks i – både på betræk men også om du vil have f.eks. malede eller blanke stålben eller om du er mere til ben af træ. Du vil dog opleve at jo mere avanceret briks du køber jo færre valgmuligheder, er der på ben og stel.

Er den blød eller hård?
Endnu et parameter du skal overveje, er hård/blødheden på briksen. På en massørbriks er det som regel højt prioriteret at have et meget afslappende miljø, og komforten for patients vægtes derfor meget højt. På en akupunkturbriks er komforten også vigtig, men ikke så afgørende som for en massør. Skal du bruge en kiropraktorbriks, er det sjældent at dine patienter benytter briksen i længere tid ad gangen, og du kan derfor godt tillade dig at være mindre kritisk omkring hvor blød du ønsker din briks.

Hvor skal jeg købe min briks?
Der er selvfølgelig et stort udvalg af forhandlere af alle typer brikse, men pris og kvalitet hænger ofte sammen. Det du skal overveje er, hvordan er din reklamation hvis du oplever fejl og mangler på din briks. Desuden kvaliteten, og om det er en anerkendt producent. Ofte kan brikse i de lave prisgrupper være svære at skaffe reservedele til hvorimod producenter som f.eks. Lojer eller Coinfy kan levere reservedele til alle deres produkter.

Hos Acupunctureshop har vi over 20 års erfaring inden for salg af brikse, og de fleste af os er også uddannet behandler, fordi vi tror på det kan hjælpe os til at give den rigtige vejledning til vores kunder. Vi sidder altid klar til at hjælpe og vejlede dig i dit valg af brikse. Ring endelig på telefon 76940877, hvis du har brug for hjælp. Vi tager telefonen i hverdage mellem 08:30 og 16:00 (fredag til 15:30). Du er også velkommen til at sende os en mail på: info@acupunctureshop.com 

Du kan se vores store udvalg i brikse ved at trykke her.

Vi glæder os til at hjælpe dig!

Skrevet af Kristian Knigge.

TILMELD NYHEDSBREV